Genoptræning

Mange skader skyldes overbelastning, men kan også være en følge af manglende  (gen)optræning.

Det tager 4 ugers træning at påvirke muskelstyrken, 4 måneders træning at påvirke knoglestyrken og 8 måneders træning at påvirke ledbånds- og senestyrken.

Hastigt stigende træningsintensitet og -mængde vil derfor hurtigt øge styrken af musklerne og dermed den belastning musklerne vil overføre til sener og knogler.

Sener og knogler er imidlertid endnu ikke optrænet til at kunne klare denne øgede belastning hvorved der opstår overbelastnings-symptomer fra knogler (f.eks. skinnebensbetændelse, træthedsbrud) eller fra sener (f.eks. betændelse i achillessene, lyske, knæskalssene mm).

For at forebygge overbelastnings-skader skal træningsmængde og -intensitet øges så langsomt, at både muskler, knogler og sener kan omstille sig til den øgede belastning.

DERFOR er vi gode til at planlægge et genoptræningsforløb idet vi tager udgangspunkt i dig og hele din krop, og hvilke behov du har og hvor i forløbet du præcist befinder dig. Det gælder uanset om det gælder knæ, hofte, ryg og/eller skulderskade etc.